Sov godt om natten og præster bedre på jobbet

En god søvn er afgørende for, at du kan præstere ordentligt når du er på arbejde. Hvis du ikke får sovet nok, bliver du træt og uoplagt. Det kan være svært for dig at holde koncentrationen i løbet af dagen. Det gør at du måske ikke når det som du skal, eller at du ikke føler at din arbejdsdag gik så godt som den kunne have gjort.

Hvis du er træt, fordi du sover for dårligt om natten, er der heldigvis flere forskellige ting, som du kan gøre for at få en god søvn. Dem kommer vi ind på i denne artikel.

Sov med den rigtige dyne

Der er mange, der sover dårligt, fordi de har en dyne, der enten er for varm eller for kold. Lige meget om du fryser eller sveder, kan det blive svært for dig at få en god søvn. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at have en god dyne, så du kan sove igennem hele natten uden problemer. En kapok dyne er lavet af et materiale, der er meget godt til at regulere temperaturen, når du sover. Samtidig er det også et materiale, der ikke samler fugt. Du ender derfor heller ikke med en dyne, der er helt klam af sved.

Undgå kaffe og te inden sengetid

Hvis du har svært ved at sove, kan det også skyldes, at du drikker kaffe eller te for tæt på, at du går i seng. Kaffe og visse former for te indeholder koffein, der er med til at gøre dig mere frisk. Det er derfor, at det er rigtig rart at starte dagen med en kop kaffe. Du kan prøve at skifte til en te med for eksempel baldrian. Der er ikke koffein i og derudover har baldrian en sløvende effekt, der vil gøre det nemmere for dig at falde i søvn. Ernæringseksperter tilråder at man undgår koffein i op til 3 timer inden man skal sove.

Sluk for tv’et en time før sengetid

TV og computerskærme udsender et blåligt lys, som kan gøre, at du har svært ved at falde til ro, efter at du har set på det. Det skyldes, at øjnene har en stor betydning for det stof, der gør os trætte. Kroppen er lavet til at producere stoffet, når det er mørkt, men det blålige lys fra TV og computer kan være med til at snyde vores øjne, så de ikke får produceret stoffet. Det er derfor en god ide, at du slukker for fjernsynet eller computeren mindst en time før sengetid og så for eksempel læser eller snakker med din familie. Kan du ikke få dig selv til at slukke for fjernsynet kan du på nyere fjernsyn tænde natfunktionen, der gør at lyset bliver mindre kraftigt.

Sørg for at få nok motion i løbet af dagen

Hvis du har et meget stillesiddende arbejde, kan det også være svært for dig at falde i søvn. Det kan nemlig gøre, at du ikke får rørt dig nok i løbet af dagen. Når din krop er træt, er det med til at gøre, at du bliver naturligt træt. På den måde kan du meget nemmere falde i søvn og får dermed en naturlig søvn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *