Sådan opbygger du et funktionelt hjemmekontor

Mange mennesker har mulighed for at arbejde hjemme og dette er en perfekt mulighed for at indrette et hyggeligt og funktionelt hjemmekontor. Et hjemmekontor skal være en lille oase, hvor man har lyst til at tilbringe længere tid, og hvor man kan hygge sig med sine arbejdsopgaver. Derfor er det vigtigt at få opbygget nogle ordentlige omgivelser, som man har lyst til at opholde i, og hvor man giver kreativiteten de bedste betingelser for at flyde frit.

Inden man påbegynder indretningen af sit hjemmekontor, er det vigtigt at gøre sig nogle grundlæggende overvejelser omkring ens behov. Hvor meget bordplads har man brug for og hvor meget opbevaring? Skal man have hylder eller skabe? Et hjemmekontor skal være funktionelt, idet det ofte også tjener som hobbyrum eller opbevaringsrum for resten af huset og huser støvsuger, strygebræt osv. Det er derfor vigtigt at finde de helt rigtige produkter til hjemmekontoret.

Idet man skal tilbringe mange timer om dagen på sit hjemmekontor er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at man køber sig en god og ergonomisk skrivebordsstol, så man undgår ondt i ryggen, når man sidder. Man skal også kunne klare og sidde og kigge på computeren længere tid af gangen og derfor er det også essentielt med den rigtige belysning. Køb gerne en skrivebordslampe, som du kan justere på, så du altid har den optimale belysning. Arbejder du med mus, skal du sørge for at købe noget ordentlig udstyr, som støtter dit håndled.

Et skrivebord flyder ofte med papir og noter og bliver hurtigt rodet. Undgå unødig stress over ikke at kunne finde de rigtige dokumenter ved at vælge ordentlig opbevaring, så du kan fastholde overblikket over dine ting. Brug dokumentmapper til at inddele dine projekter og dine arbejdsopgaver, så du aldrig behøver at lede efter dem igen. Et andet tip er at bruge brevbakker til de dokumenter, du endnu ikke har taget dig af og at købe nogle sjove eller farverige blyantsholdere til alle dine penne. Pryd endvidere rummet med grønne planter, som virker afstressende og forbedrer luftkvaliteten. Planter bidrager endvidere til produktiviteten og reducerer træthed.

Du kan også vælge at male eller tapetsere en væg i en enkelt farve. Vælg for eksempel en gul farve, som siges at fremme koncentration og kreativitet. Du kan ligeledes hænge en opslagstavle op, hvor du kan organisere dine noter eller en uge eller månedskalender, så det altid er nemt at holde øje med dine planer og møder. Du kan også lave en opslagstavle med tavlemaling, så du kan skrive direkte på væggen. Hvis du vælger en magnetisk tavlemaling, har du stadig mulighed for at hænge ting op, såsom dine bedste ferieminder med familien. De er fantastiske at blive mindet om, når du sidder og arbejde sent en mørk aften. Eller pryd dine vægge med plakater eller fotokunst i farver og mønstre, du kan lide. Alt i alt handler det om at omgive dig med ting og farver, som fremmer din koncentration og kreativitet og som giver dig lyst til at opholde dig på dit hjemmekontor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *