Står du og skal søge nyt job, men er du i det store jobmarked blevet i tvivl om, hvordan du sikrer dig, at du vælger en god arbejdsplads, hvor du har lyst til at blive mange år endnu? Så er der hjælp at hente her, hvor vi kommer med gode råd og vejledning til, hvordan du bedst muligt gennemskuer, hvorvidt det er en god arbejdsplads eller ej, som du vil søge ind på.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der er mange faktorer, som spiller ind, når det gælder den gode arbejdsplads, og ligesom så meget andet er det meget individuelt, hvordan lige netop du ønsker, at din kommende arbejdsplads skal være. Du kan have specielle krav eller ønsker for din arbejdsplads, og forinden du springer ud i søgemarkedet og sender de første ansøgninger afsted, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad en god arbejdsplads er for dig. Vigtigst af alt er det dog, at du i hele jobsøgningen følger din mavefornemmelse, for det er trods alt dig, der kender dig selv allerbedst.
For at blive klogere på hvad lige netop du ønsker af en kommende arbejdsplads, så kan du med fordel forinden sætte dig ned og skrive en liste over de ting, som du prioriterer ved et nyt arbejde. Det er helt i orden at have mange krav til et nyt arbejde, men for også at være realistisk, er du nødt til at forberede dig selv på, at du i mange tilfælde ikke kan få alle kravene stillet. Derfor er det vigtigt, at du i forvejen har reflekteret over, hvilke ting der betyder mest for dig, og hvilke ting du er villig til at nedprioritere. Ved at lave en sådan liste kan du hele tiden vende tilbage og minde dig selv om, hvad det rent faktisk er, du søger.
Det kan være stressende at søge nyt arbejde, og for mange er det bare noget, der skal overstås hurtigst muligt. I stedet for at lade dig stresse af den langhårede proces, prøv så at se det som en god mulighed for at udforske jobmarkedet og samtidig blive klogere på dig selv. Der findes utallige jobs derude på markedet, og ved at tage dig god tid kan der måske åbne sig nye muligheder, som du ikke selv var klar over, at du var interesseret i. Det er her vigtigt at have tålmodighed, når man søger job, for vælger du det første og det bedste, kan du risikere, at du hurtigt fortryder og bare skal starte forfra med processen.
Har du endelig fundet en arbejdsplads, som rent faktisk lever op til dine krav og prioriteringer, men er du stadig i tvivl om, om den er den rigtige for dig? Så er det vigtigt, at du undersøger arbejdspladsen i dybden frem for blot at lade dig fange af jobprofilen. Har arbejdspladsen et godt arbejdsmiljø? Et sundt indeklima? Et godt teamwork? Eller afholder de sociale arrangementer? Sådanne spørgsmål bør du få svar på, inden du vælger at søge, for det er vigtigt, at du foruden jobprofilen også passer ind i arbejdsmiljøet. Dog kan du, hvis du ender med at få arbejdet, også have påvirkning på sådanne faktorer, og de fleste arbejdspladser er åbne over for nye tiltag og initiativer. Du kan eksempelvis læse mere om firmafrugt her, hvis du vil være med til at øge sundheden på din kommende arbejdsplads.