Kom sikkert gennem julefrokosten

I arbejde

Hav det sjovt


Syng med på festsangene og lad dig blive revet med af stemningen, også når den er høj. Dans, når der spilles fede dansehits! Nyd glæden og giv slip på nogle af hæmningerne! Husk blot, at du skal du se dine kolleger i øjnene mandag morgen.

Selve julefrokosten


Der er godt nok mange retter, man skal igennem til en julefrokost, og de er flot pyntet, så de ser alle delikate ud. Nogle tror måske, at det er en livsnødvendighed at smage det hele. Det er det ikke. Din mave og resten af dit system er ikke pludselig blevet større, fordi det er blevet november eller december. Tag dine livretter først og gem lidt plads til desserten. Mærk efter og spis til du er komfortabelt mæt. Man kan godt blive træt og dårlig af overspisning.

Alkohol


At få store mængder alkohol til julefrokosten, er den letteste sag i verden. Kunsten er at begrænse det. I de unge år, er man naturligvis i skarp træning. Mange voksne med børn går sjældent ud og kan derfor ikke tåle ret meget alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man stopper før den femte genstand ved samme fest. Det er nok lige at stramme den, men den utrænede nærmer sig grænsen for, hvad hun kan tåle, og det er ikke så sjovt at kalde på Ulrik. Det huskes længe af de andre. For at have noget at skåle med kan du eksempelvis have vand, sodavand og kaffe inden for rækkevidde.

Sex


Måske har du en sød og opmærksom kollega, som du er lidt lun på. Det er helt OK at fortælle vedkommende, at du sætter pris på alt det, han eller hun gør, men du behøver jo ikke at gå om bag cykelskuret med ham eller hende. Vær opmærksom på, at der er virksomheder, hvor forhold til en kollega ikke accepteres. Har du en hed affære med en kollega eller med chefen, kan det nemt blive noget rod og en masse hemmelighedskræmmeri. Er mindst en af jer gift, er I virkelig på dybt vand.

Påklædning


Med mindre du i de næste mange år ønsker at blive husket som "Hende med de store bryster i den meget korte kjole", så lad være med at iføre dig en stærkt nedringet, hulkort, sexet sag til firmajulefrokosten.
Kostumeoutlet har et par kølige facts:
Denne kvindelige snemand er både sød og sjov og giver julesne, hvis det skulle være en mangelvare uden døre. Kostumet består af hvid kjole med "kul"knapper, brunt bælte, høj hat, rødt- og grøntstribet tørklæde. Hvis du vil have det samme look, må du selv tilkøbe de stribede strømpebukser.
Skal din partner med, kan han passende tage julekostumet som snemand på. En ægte snemand har selvfølgelig en sort hat, en gulerodsnæse og et halstørklæde.
Karnevalsshoppen gør det i sjove forslag:
Er du kvinde, og har du mistænkt din chef for at have glemt juletræet, kan du selv stille op som juletræ med julepynt og stjerne i håret. Så vil julefrokostens herrer sikkert hellere danse med dig end om dig.
Hvis du vil være festens spasmager, kan du forklæde dig som Rudolf. I det skøre rensdyrkostume kan du helt sikkert holde varmen.

Share on  -

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Sådan kommer du gennem en hård dag

Vi kender det alle, når man har fået det forkerte ben ud af sengen og man bare ved, at man får en hård dag på jobbet. Det er helt uundgåeligt ikke at få en træls og hård dag engang imellem. Derfor er det en god idé at vide, hvad man kan gøre, når man...

Continue Reading...
Derfor er kaffen så vigtig på den gode arbejdsplads

Det er ikke nogen hemmelighed at mange af os danskere, har stærkt brug for kaffe for at åbne vores øjne helt om morgen. Men det er altså ikke det eneste tidspunkt vi læner os op ad koffeinens stimulanser og virkninger. I løbet af arbejdsdagen kan vi...

Continue Reading...
work space
Sådan gennemskuer du den gode arbejdsplads

Står du og skal søge nyt job, men er du i det store jobmarked blevet i tvivl om, hvordan du sikrer dig, at du vælger en god arbejdsplads, hvor du har lyst til at blive mange år endnu? Så er der hjælp at hente her, hvor vi kommer med gode råd og vejle...

Continue Reading...