Har du en virksomhed med ansatte, som har brug for en firmabil, eller er du selv ansat i en virksomhed og interesseret i reglerne for fri bil, så læs med her. Her i artiklen beskriver vi helt enkelt reglerne for fri bil som ansat samt andre gode råd til bilen.
Skattereglerne for fri bil som ansat er således, at ansatte skal betale skat af værdien af den private rådighed over den fri bil. Fri bil beskattes på samme måde som løn, og beløbet skal derfor indberettes til SKAT på eIndkomst. Den skattepligtige værdi af firmabilen afhænger af prisen og alderen på bilen. Det er selve rådigheden over bilen, der betales skat for, og du kan som ansat køre alt det, du vil i bilen, da det ingen betydning har.
Et relevant spørgsmål i forbindelse med fri bil er derfor, hvad bilens værdi egentlig er. Skatten af en firmabil beregnes altid ud fra en værdi på minimum 160.000 kr., uanset hvad bilen er værd. Det betyder, at skatten for fri bil minimum vil være 40.000 kr. plus miljøtillæg (7.500 kr.) pr. år.
Biler, som er maks. tre år gamle på anskaffelsestidspunktet, fastsættes til nyvognsprisen. Efter 36 måneder sættes værdien ned til 75%, stadig med minimumsværdien på 160.000 kr. For biler, som er anskaffet mere end tre år efter den første indregistrering, skal købsprisen anvendes som grundlag for beregningen – igen minimum 160.000 kr.
Der skal betales skat af 25% af bilens værdi plus miljøtillæg, hvis bilen er under 300.000 kr. værd. Er bilen mere end 300.000 kr. værd, skal der betales skat af 25% af de første 300.000 kr., mens der skal betales 20% af resten af bilens værdi plus miljøtillæg. Nogle betaler arbejdsgiveren for at køre i bilen privat. Er dette tilfældet, skal det beløb, der betales til arbejdsgiveren af ens nettoløn, trækkes fra den skattepligtige værdi ved at have en fri bil. Der gives ikke nedslag eller fradrag i ens skat, hvis man selv betaler benzin direkte til tankstationen.
Det er vigtigt at pointere, at disse regler gælder, uanset om det er ejeren af virksomheden, en hovedaktionær eller en medarbejder, som har fri bil.
Uanset om du kører firmabil eller privatbil, kan du opgradere din bil. Måske mangler du nye dæk, vil gerne opgradere dine fælge eller har brug for specialdæk. En opgradering af bilen kan også indebære alt fra nyt stereoanlæg til navigation eller bundmåtter. Gør bilen personlig – også selvom det er en firmabil, som du bruger privat. Gør den personlig med elementer, der kan tages ud igen og eventuelt overføres til en ny bil, hvis du skal udskifte den. Jo mere tid du tilbringer i bilen til hverdag, jo mere vil du sætte pris på, at du har givet bilen netop det look og de egenskaber, som du har brug for i din dagligdag.