Bekæmp stress i hverdagen med god søvn

stress

stress

Kroppen har brug for søvn, for at den kan modstå hverdagens travlhed og stress på arbejdspladsen såvel som i privatlivet. De fleste danskere har en hverdag, hvor der ofte er travlt, men for mange udvikler travlheden sig desværre til stress. Stress påvirker både hukommelsen og koncentrationen, hvilket gør, at man ikke kan performe så godt på jobbet. Der er ingen tvivl om, at stress er en afgørende faktor for, om arbejdslivet bliver en god eller ubehagelig oplevelse, der enten positivt eller negativt påvirker privatlivet.

Stress og manglende god søvn er en ond cirkel

Hvis man har en travl hverdag, hvor det indimellem føles stressende, kan det betyde, at du sover dårligere om natten. Stresshormoner udløst i kroppen på grund af dagens hektiske oplevelser og strabadser påvirker søvnen i så høj grad, at det kan give mere stress dagen efter. Derfor er der en selvforstærkende effekt mellem stress og dårlig søvn, hvor man ikke sover godt grundet stress og derfor bliver endnu mere stresset, hvilket resulterer i endnu dårligere søvn.

Gør god søvn til en prioritet

Hvis man oplever symptomer på begyndende stress, så er god søvn endnu vigtigere, fordi den onde cirkel skal undgås. Gør derfor søvn til en prioritet og se det som en form for egenomsorg for både krop og sjæl. God søvnkvalitet er, når man formår at have en rolig nat, hvor man sover igennem og får det antal timer, der giver mest overskud til dagens udfordringer. Søvnbehov kan være meget forskelligt fra person til person, men de fleste vil skulle bruge mellem 7 og 9 timers god søvn hver eneste nat, før krop og hoved fungerer optimalt i hverdagen.

Gode tiltag til bedre søvn

Der er meget man kan gøre for at sikre sig selv god søvn, men de afgørende faktorer er at sørge for tiltag i løbet af dagen og at gøre sengetid til en prioritet. Hvis man allerede er kommet ind i en ond cirkel, hvor man næsten frygter at skulle i seng, fordi man ved, at man kommer til at ligge og vende og dreje sig halvdelen af natten, så er det endnu vigtigere at få gode vaner omkring sengetid. Skru ned for tempoet og tillad pauser og hvil i løbet af dagen, da det vil have en positiv effekt på nattens søvn. Særligt omkring sengetid er det vigtigt at have gode rutiner såsom at gå en afslappet tur, slukke for skærme en time før sengetid og læse en bog eller lytte til lydbog eller musik. Gør sengetid til en god oplevelse, hvor kroppen langsomt kommer ned i gear og undgå stimulanser såsom lys og koffein.

Tag ansvar for din søvn

Ligger man søvnløs om natten, fordi kroppen er rastløs, kan det betale sig at investere i eksempelvis en kugledyne. Du kan læse meget mere om kugledyner her.

En kugledyne vil afhjælpe rastløshed, fordi kuglerne i fyldets vægt vil fungere som en form for svøb eller kram omkring kroppen. Den form for dybdepres-stimulering reducerer mængden af stresshormonet kortisol og udløser i stedet positive hormoner, som giver en mere rolig søvn. Den gode søvn vil medføre, at arbejdsdagen bliver en bedre og mere positiv oplevelse, hvor der ikke er samme grobund for konflikter og stress. Så tag ansvar for din søvn og giv dig selv et bedre liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *